‘Moderkagen’ hjælper verdens mødre

For fjerde år i træk sælger emmerys ‘Moderkager’ i sine bagerier i forbindelse med Mors Dag, søndag den 11. maj.

Halvdelen af salget går til Maternity Foundations arbejde med at uddanne jordemødre og bekæmpe mødredødelighed i verdens fattige og konfliktramte områder. Fordi det ikke må koste liv at give liv.

Kagen sælges fra den 29. april og indtil 12. maj 2025 og koster 89 kroner. I år er kagen en økologisk citronmåne med tranebærglasur og et chokolade-hjerte pyntet med rosenblade. Det er en skærekage, beregnet til 6-8 personer.

Så længe lager haves, lægger vi et flot Mors Dag-kort i kageæsken.​

Se hvor du kan købe kagen i en emmerys tæt på dig!

 

Hvorfor mødredødelighed?

Nye tal viser, at der stadig dør alt for mange kvinder i forbindelse med graviditet og fødsel. Faktisk sker det hvert andet minut.

De fleste dødsfald sker i verdens fattige og konflikt-ramte lande og områder, men størstedelen kan forhindres, hvis kvinderne får god sundhedhjælp af en jordemoder.

Derfor træner Maternity Foundation jordemødre gennem innovative træningsprogrammer og det digital værktøj, Safe Delivery App’en.

Mødredødelighed har store konsekvenser. Ikke bare for de enkelte familier, men også for deres lokal samfund – ja, faktisk for os alle sammen. Mødredødelighed er hvert eneste år forbundet milliard-store samfundsmæssige tab.

Mød jordemødre, som er støttet af Maternity Foundation

Nedenfor kan du lære tre jordemødre at kende fra forskellige steder i verden, som alle er blevet støttet af Maternity Foundation.

“En kvinde ankom tidligt om morgenen i aktiv fødsel. Barnet lå på en måde, så det var numsen – og ikke hovedet – der var på vej ud først. Takket være Safe Delivery App’en og den træning, jeg har modtaget gennem Maternity Foundation, vidste jeg præcis, hvad jeg skulle gøre. Fødslen gik godt, og både mor og barn havde det fint bagefter.”

– Nicola Zewga, jordemor i Nguenyyiel flygtningelejren i Etiopien.

“Jeg blev uddannet i 1985. Alle de unge sygeplejersker her på hospitalet kender de nyeste procedurer og guidelines, og jeg har haft svært ved at følge med.  Med Safe Delivery App’en har jeg fået adgang til den nyeste viden, og nu er jeg på niveau med de andre sygeplejersker. Man er aldrig for gammel til at lære, heldigvis.”

– Rajinder Kaur, sygeplejerske på Mata Kaushalya Government Hospital i Indien.

“Jeg havde netop hjulpet en kvinde gennem en fødsel, da hendes nyfødte pludselig fik høj feber og nægtede at amme. Vi befandt os langt ude på landet, uden adgang til biler og dermed ingen mulighed for at overføre barnet til hospital. Men takket være Safe Delivery App’en kunne jeg hurtigt finde ud af, hvad der skulle gøres – og feberen faldt.”

– Fareeda Tinorgah Yelgie, jordemoder ved Tolon sundhedscentret i Ghana.