April 27, 2021

Red en Mors Liv på Mors Dag

Glæd en mor med et kort eller en bog på Mors Dag den 9. maj
– og støt Maternity Foundations arbejde for mødre ude i verden.

Søndag d. 9. maj er det Mors Dag. Som altid markerer vi det med vores kampagne Red en Mors Liv på Mors Dag

I år har du mulighed for at støtte op ved enten at købe vores jubilæumsbog eller et Mors Dag-kort til en mor, du holder af. 

Jubilæumsbog 
Maternity Foundation fylder 15 år, og det fejrer vi med bogen DET MÅ IKKE KOSTE LIV AT GIVE LIVsom fortæller om vores rejse fra et lille dansk frivilligt projekt med en mission om at skabe sikrere fødsler for kvinder i Etiopien til i dag at være en vigtig global spiller i kampen for kvinders og børns sundhed.  

Bogen giver via en mosaik af stemmer og fortællinger fra både Danmark og resten af verden indblik i, hvordan ildsjæle og stor faglighed sammen med stærke samarbejdspartnere, eksperter og sundhedspersonale kan bekæmpe udfordringer og uligheder inden for kvinders sundhed via teknologi og innovation. Så det ikke skal koste liv at give liv.  

Bogen kan købes for 299,-, og vil ankomme indenfor fem arbejdsdage med PostNord 

Mors Dag-kort 
Året Mors Dag-kort er Stine Heilmanns smukke forsidebillede fra vores jubilæumsbog. Kortet koster 150 kroner og kan sendes elektronisk til en mor, du holder af, på sms eller email
 

Pengene fra salget af bogen og kortet går direkte til vores arbejde for at redde flere mødres liv ude i verden. 

 Støt kampagnen her